Den 28. april 2012
Foreningens generalforsamling blev indledt med et medlevende oplæg af Troels Holck Povlsen fra Bestseller. Hans tid og arbejde bl.a. i Indien og hvorfor Bestseller lige valgte Trankebar som prioritet. Sunamien som ramt SydIndien var med til at træffe valget for Bestseller. Siden er de blevet i byen og lokalområdet og involverer idag ca. 2000 mennesker i projekter fra renovering af bygninger til planteskole, mikrobank og meget andet.
At Troel H. Povlsen var til generalforsamlingen, skyldtes at bestyrelsen havde inviteret ham. Baggrunden for denne invitation var bestyrelsens ønske om at takke Troels H. P. og Bestseller for deres indsats i Trankebar. Denne tak kommer til udtryk i en medalje Foreningen Trankebar har fået gjort hos Den Kongelige Mønt. Den gives for en god indsats for arbejdet mellem Trankebar og Danmark. Tidligere har Sultan i Trankebar modtaget et bevis for medaljen.
I den efterfølgende dialog mellem Karin og Troels var der enighed om, gensidigt at støtte vores forskellige arbejder i Trankebar og tage en eventuel debat her i Danmark. Så står vi fælles i Trankebar og kan debattere forskelligheder herhjemme.
Ad. 1. Som dirigent valgtes Stig H. og som referent Frank S.
Ad.2. Karin berettede om vores bestyrelsesmøder hos de forskellige bestyrelsesmedlemmer fra Tønder til Egernsund, fra Tåsinge til Østby Mark, så vi kommer lidt rundt. Hvad har de forskellige bestyrelsesmedlemmer så gang i? Poul P. forsøger at skaffe penge gennem fonde – Knud H. arbejder med bladet og små skrifter om historie – Georg P. sørger for vores økonomi – Jan S. har Flora – Frank S. skriver referater af vores ikke altid lige strukturerede møder – Helge K., som kom til i løbet af året fordi at Jørgen L. har trukket sig, skal nok få noget at beskæftige sig med – Henrik J., som er suppleant, er med til møderne, også han har haft travlt, mere herom senere. Selv prøver Karin at holde liv i hjemmesiden og får gennem den en del henvendelser. Hjemmesiden har haft mere end 102.000 søgninger på det år den har eksisteret.
Et par stykker fra bestyrelsen har været på besøg hos ØK i København. Vi fik lovning på 250.000,kr til TMM-bygningen, på betingelse af, at vi kunne finde en anden fond eller sponsor der ville yde det samme. Dette har ikke været muligt.
Poul og Karin har været ude og holde foredrag om Trankebar. Karin har bl.a. været i Flensborg.
Ude i Trankebar startede vi d. 22/2 2010 TMM. Som I ved er vi flyttet fra von Theiligens hus til nogle palmehytter, der er lagt nye blade på taget efter en storm. Museet kører rigtig godt med over 20.000 besøgende. Vi tager ikke entre men vi sælger lidt materiale og har fået ca. 10.000 Rps i donationer. Så er vi bare så heldige med vores kustode, han er altid på museet, er hjælpsom og en rigtig god fortæller. Karin og Viggo har sponsoreret nogle høreapparater, så nu kan han rigtig gøre sig.
Knud og Poul har udarbejdet et lille skrift om foreningen som også er udkommet i Trankebar. Det er skrevet på engelsk, tamilsk og dansk.
Tilgangen til kirkegården i Zionskirken holder som aftalt. Der er kodelås på porten og koden er tilgængelig i Flora.
Nygadens kirkegård bliver vi nødt til at holde ellers vil den vokse til. I år er der blevet ordnet 3 gravsteder.
Vi har prøvet at starte en Trankebar Højskole med hjælp fra Vagn Olsen. Vi har nok været for sent ude, det er i hvert fald ikke lykkedes at få nok tilmeldinger.
Knud og Poul var til indvielse af Guvernørboligen.
Sankar og Merinal er stadig os en stor hjælp i Trankebar.
Bestseller har lagt mange ressourcer og penge i byen. Også den indiske regering gør sig, så det tilsammen skal udvikle byen.
I 2012 fejrede vi 10 års jubilæet i Trankebar. Musik, optog gennem byen, elefant og optræden på en scene stillet op på Paradepladsen, byen var fuld af liv den dag. I anledningen af 10 års jubilæet fik Henrik en opgave: Vi skal have en medalje som vi kan dele ud til en person, som har gjort noget godt for Trankebar. Efter flere besøg hos den kongelige mønt om motiver og materialer har vi fået et sæt medaljer. En af de personer som har fået den tildelt er Sultan i Trankebar og den anden vil blive Troels H. P. ved denne generalforsamlingen.
Til sidst og ikke mindst en stor tak til alle som støtter foreningen med et medlemskab, tak til bestyrelsen og tak for de pengegaver foreningen har modtaget.
Ad. 3. Georg P. fremlagde regnskab, dette blev godkendt.
Ad.4. Kontingent hæves til 175,- kr. pr. år.
Ad. 5. Der er ikke indkommet nogen forslag.
Ad.6. På valg: Karin K., Poul P., Georg P. og Jan S. alle fik genvalg.
Ad.7. Valg til 1. suppleant Henrik J., 2. suppleant Gustav A.
Ad. 8. Lene blev genvalgt til revisor og Niels som suppleant.
Ad. 9. Ualmindelig meget løs snak som referenten ikke fik helt fat i.
Referent. Frank Skovgaard