Bernt Pessart

Antoges i Indien som Overkøbmand i Ostindisk Kompagnis tjeneste på Dansborg; var en driftig mand, der var velkendt med forholdene i Indien. Udnævnes af Ronald Crappe den 9. november 1636 (i Masulipatnam, en loge lidt nord for Chennai) til Oppehoved. Han antog efter Roland Crappes bortrejse titlen af president, vedblev at residere i Masulipatnam, medens overkøbmand Jacob von Stackenborg forestod “Negotien” på Dansborg. Snart efter omtaltes han som en fordrukken og hensynløs libertiner, der bragte forvirring i alle kompagniets sager.

Endnu i 1642 boede han i Masulipatnam og gav derfra 18. januar 1642 øvrigheden på Dansborg instrukser. Da kommandant Willem Leyel ventedes til Trankebar for at undersøge forholdene, var han indviklet i en strid med Bengalen. (læs Kay Larsens.” De dansk- ostindiske koloniers historie, side 31).

Han rejste til Dansborg og opholdt sig dér, da Leyel ankom med “Christianshavn” den 5. september 1643.  Flere skibe var udrustet til handelsfart, og for at trække tiden for regnskabsaflæggelse ud, opfordrede han Leyel til at deltage i togtet med “Christianshavn”.

Pessarts flugt

Selv gik han ombord i et bengalsk priseskib, hvis besætning kompletteredes med folk fra “Christianshavn”. Få dage efter afgik skibene tillige med jagten “Waldbye”, en stor 2 mastet chalup. Skibene lå ved Masulipatnam fra 23. september til 7. oktober. Tre dage senere ankom Pessart med “flåden” til Emeldy (i Golconda). Dér blev “Den Bengalske Prise” omtrent ødelagt ved hans fejl og stædighed, idet den – måske på ordre – blev lagt for nær brændingen og drev i land.  Ladningen solgtes, og Pessart og hans folk svirede i telt, der blev opslået på kysten.

Bægeret var nu fuldt, og Willem Leyel, som var ombord på ” Christian”, besluttede med skibsrådets samtykke at lade Pessart arrestere. Den 28. oktober 1643 om morgenen sendte han mandskab i land for at tage ham, men teltene var rømmet, på nær nogle ærlige folk. Pessart var med en styrmand, en bartskær og 20 mand flygtet i “Den store Chaluppe” om natten, medførende penge og varer.

Han blev forfulgt af storbåden fra “Christian” en dagstid, men undslap og nåede Dansborg og forberedte sig til videre flugt. Han instruerede Fortchefen Jacob von Stackenborg om at nægte Leyel afgang til Fæstningen. Monsunen hindrede Leyel i at gå i skibene til Trankebar. Den 31. oktober lod han Pessarts ejendele på “Waldbye” registrere og beslaglægge, men der var kun 40 pund krudt, flere pistoler og nogle skibskister med klæder, søkort og bøger.

Pessart købte samtidigt i Nagapatnam en hurtigt sejlende jagt på 100 læster, som han døbte “dend gode Håb”, indtog en god ladning bestemt til afsætning i Japan, medtog næsten alle “Contoirets” rede penge og bestykkede skibet med Dansborg bedste kanoner under foregivende af at ville gøre et togt øst på for kompaniets regning.

Pessarts endeligt

Ikke så få danske folk, således styrmand Petersen Svart og bartskær J. Caulitz, fulgte ham, og 5. juni 1644, kun 6 dage før Leyels ankomst til Trankebar, afsejlede Pessart fra Trankebar. I Malakkastrædet blev han dog opbragt af Hollænderne og bragt til Batavia, men året efter fik han sit skib igen mod at sejle som spion til Manilla, maskeret som dansk købmand. Undervejs anløb han en ukendt ø, og mens han holdt måltid på stranden, blev han overfaldet og dræbt af de indfødte (i juni 1645) sammen med en del af mandskabet.

Enken Anna Pessart i Trankebar havde endnu i december 1646 kompagniets “vignet og segl”. Først da blev det afkrævet hende.