Dagbog fra Trankebar – august 2025

Formand Poul Petersen og næstformand Knud Helles er netop vendt hjem efter 14 dage i Trankebar.

Her er Pouls dagbog om opholdet:

Onsdag 13. august

Klokken er lidt over 7. Jeg har fået min morgenkaffe. Jeg sidder i tårnet på vores hvide hus. Havet er roligt. Et par svage dønninger skyller ind på stranden. Et par små fiskerbåde har været ude siden solen stod op. Et væld af fuglestemmer. I baggrunden morgenmusik og bøn fra kirken. Et par timer siden han kaldte til morgenbøn fra moskeen – det var stadig mørkt og jeg tog en ekstra time i Karins seng. Hele overetagen har været ryddet da vi har fået omlagt taget. En loftbjælke var ved at styrte ned i min seng. De hvide myrer havde gennemspist bjælken.

Nu kommer en stor brun ørn imod mig. En påfugl breder sin fjerdragt ud, nok ikke kun for at imponere mig. Der er nok damer i nærheden. Guldsmedene svirrer omkring tårnet. Solen er så småt ved at bryde igennem skyerne. Måske bliver det solskin.

Vi ankom i forgårs omkring midnat. Knud og vores nye medlem Jens Dahl sover i Flora Cottage. I dag skal Knud og jeg besøge det lille museum i Poompuhar, en lille fiskerhavn 25 km fra Trankebar, hvor danskerne også har haft nogle aktiviteter. Der er et lille søfartsmuseum. Vi skulle gerne have kontakt til de lokale museumsfolk, så vi kan få planlagt udstilling på Fortet og undersøgelse af havbunden til februar. Vi har nogle planer, men som altid i Indien er det spændende om planerne holder og hvor langt vi kommer.

Nu er solen brudt igennem og jeg har svært ved at se skærmen.

Torsdag 14. august

Klokken er 18. Sirenen har kaldt til aftenbøn i moskeen. I formiddag har vi besøgt det lille søfartsmuseum i Poompuhar. Faktisk en nydelig udstilling i 2 etager. En billetmand, som ikke kunne guide os videre i arkæologisystemet. Han fortalte, at hans overordnede ikke er den tidligere kurator på Dansborg mr.Baskar, men Vasanderkumar, som også er leder af museet på Dansborg- men som altid er bossen ikke til stede, men ”i camp”, som vist betyder en eller anden udgravning og denne gang i Chennai.

Vi fik dog et tlf. nummer til ham Vasanderkumar, som vi kender. Så får vi se om vi kan få kontakt i morgen pr. tlf. Det store problem er, at vi ikke kan komme igennem til arkæologiafdelingen på mail. Vi får hele tiden at vide, at det er en farlig forbindelse og kommer ikke videre.

Over middag besøgte vi fortet og guvernørhuset og hilste på superviseren, som fortalte at renoveringen af fortet er færdig om 2 måneder og om en måned er guvernørhuset renoveret. Jeg har min store tvivl. Om 2 måneder løber de ind i regntiden – men vi får se.

Vi har det forslag, at Nationalmuseets udstilling kan blive i de rum, hvor guvernøren boede de første 100 år. Altså de rum, som vi renoverede i 2002. Det er et par rigtig flotte rum, som nu kun bruges til depot. En anden mulighed kunne være guvernørhuset. Begge muligheder vil nok kunne være færdige til en udstilling i februar – eller om ikke andet kan man påbegynde en udstilling i februar.

Knud forsøger at komme igennem til trykkeren med sit oplæg til det nye foreningshæfte, som vi gerne skulle have med hjem. Vores medlemmer skal have det tilsendt fra Trankebar, som vi plejer.

I morgen skal vi have besøg af den nye TELC præst, som bor ved siden af Kommandanthuset og vi skal have ham fortalt om vores aktiviteter i Trankebar.

Vores billetdame Amul har sygeorlov, da hendes søster er blevet indlagt på hospitalet, så Sankar har travlt, da han skal klare det hele og betjene museumsgæsterne.

Det var alt for i dag.

Fredag 15. august

Så blev det fredag. Vi havde aftalt, at den nye TELC præst skulle komme på besøg i vores museum i formiddags. Han kom ikke. Nok fordi han havde misforstået Knud, for da jeg gik forbi Jerusalemskirken var de ved at afslutte formiddagsgudstjenesten og mon ikke samme præst var deltager?

Det samme skete ovre i Zionskirken, hvor folk myldrede ud. Der var stor aktivitet ved Sct. Johns børneskole. Jeg gættede på forældredag, da et væld af motorcykler var linet op foran skolen.

En af konventets søstre, som jeg mødte på Kongensgade, kunne fortælle mig, at i dag har vi Independance Day. Det kunne de da godt have fortalt os. Nå, Jeg fik et Indisk flag på skjorten for at vise min deltagelse – det var da godt, de slap for briternes hårde kolonistyre i 1947.

Videre til min frisør hvor jeg bestilte en maskinklipning til 100 rupies. Den gamle, som klippede mig, valgte dog at bruge saksen. Jeg blev et sjovt indslag for de andre kunder i salonen og jeg skulle foreviges sammen med dem på mobilen til glæde for familien.

Så gik jeg videre til Sct. Johns skole, hvor søster Romana var ved at afslutte programmet for uafhængighedsdagen. Jeg fik en kop te og hun nåede at vise mig en kæmpe pris, som skolen havde fået som den bedste skole i distriktet.

Jeg fik også lige at vide, at conventets Mother, Mercy Tanga, var hjemme ved sin familie, da en slægtning var afgået ved døden. Så blev det frokost og jeg kunne forberede en frokost til Knud og vores nye medlem Jens. Det blev til 2 Kingfisher og en efterfølgende kop kaffe i tårnet på vores hvide hus.

Det larmer i baggrunden. Håndværkerne er ved at lave loftet på min førstesal, da vi lige har fået omlagt taget. Der var gået hvide myrer i loftbjælkerne. Heldigvis har Karin da en seng i underetagen, hvor jeg kan sove. Jeg savner dog min egen seng med åbne vinduer og en frisk havbrise. Nu vil jeg en tur over på vores museum – klokken er næsten17 og snart lyder indkaldelserne ovre fra moskeen og de 2 kirker. Mon der er mange gæster i museet? Jeg tror det. Det er jo Independance Day, hvor familierne tager til stranden og går en tur på Paradepladsen.

Søndag 17. august

Så blev det weekend med en masse gæster på Paradepladsen. Der har nok været 400 besøgende på vores museum e sidste 2 dage. Det er familier med børn, som lægger søndagsturen forbi Trankebar. -En lokal tidligere fisker, som kommer meget på vores museum, kunne fortælle os, at der ligger et vrag ca. 2 km. ud fra Fortet på en dybde af omkring 32 meter. Der er nogle spændende ting ca. 150 m øst for templet…

Senere på dagen kom vores ven Aditya (whiskymanden) som godt ville skaffe en kontakt til Karikals fiskere. Det endte med, at vi i dag søndag startede kl. 6 morgen med lidt forsinkelse, da chauføren sov over sig. Vi kørte til 3 små fiskelejer på kysten fra Trankebar til Karaikal havn.

Fiskerne fortæller, at der ligger et vrag et stykke fra kysten på vistnok 15 m vand, et sted hvor fiskerne altid mister deres garn og hvor det er godt at fange store fisk med krog. Det lyder som et større vrag. Måske skal vi ud til stedet en af de første dage. Men først skal vi have tilladelse af Trankebars fisker panjayat præsident, da hele kysten hører under ham og hans fiskerforsamling. Så vi afventer et svar.

Samtidig skal dykkerne nok have undersøgt havet tæt på kysten fra Karaikal til Trankebar. Her har fiskerne ikke problem med garnene, men fortæller, at der ligger nogle rev forskellige steder, men det giver ikke problemer med garnene.

Efter turen skiftede vi til lange bukser og gik til gudstjeneste i Jerusalemskirken. Den var godt nok begyndt, men vi fik da vist flaget og fik set den nye præst, som jeg endnu ikke har hilst på.

Nu er det ved at være frokost. Jeg må hellere få mad på bordet inden de andre 2 kommer.

Tirsdag 19. august

I går mandag brugte vi på skolebesøg. Det var som altid en fornøjelse at se den glæde og begejstring hos Rajas børn, når der kommer sådan en hvid delegation. Jens fik lov til at hejse flaget og vi blev præsenteret for en lille døvstum pige. Skolen har fået 2 nye lærere. De virker meget dygtige og man kan se, at de brænder for deres job. Til slut gik turen til college, som nu har 800 studerende.

Senere på dagen fik vi besked om at vi godt kunne leje en stor fiskerbåd med 4 mand og bese stedet med det store vrag. Prisen ville være 25.000 rupies og vi takkede nej. Det vi har brug for er en nogenlunde position og det får vi nok i dag tirsdag. – så nu har vi 2 kendte vrag at dykke på.

Merinal havde fortalt, at vi nok skulle til Trichy i denne uge for at forhandle vores lejekontrakt, men TELC property officer  som vi skulle mødes med, kommer først efter vi er rejst. Merinal sender en ansøgning og Sankar og hende tager nok til et møde engang her i efteråret. Det skal gerne på plads inden december, da biskop Christian går på pension og der kommer et nyt kirkeråd til maj. Vores nuværende kontrakt udløber til april 2026.

Det nye foreningshæfte er nu afsendt til trykning, men vi kan nok ikke nå at få det med hjem.

Der er forlydender om, at staten arbejder på at genopbygge jernbanen til Trankebar. Det bliver nok til en station i Poraya nær ved politistationen og kommunekontoret. På samme sted bliver der nok opført en ny Ziegenbalg statue.

I dag går turen til fiskerihavnen og Hope skolen.

Klokken er næste 8 morgen. I baggrunden har jeg vedvarende trommelyd- de har nok haft begravelse ude i fiskerlandsbyen.

Torsdag 21. august

Kl. 5.30 kunne jeg skimte det første lys komme imod mit moskitonet. Så var det med at komme op og få morgenkaffe. Endnu en herlig solskinsmorgen på terrassen af vores hvide hus. Mange fiskerbåde på havet – en stor trawler glider langsomt forbi langsomt forbi vores hus. Påfuglen på naboens hus breder sin fjerdragt ud- er der mon damer i nærheden? Så flyver en stor brun ørn forbi tårnet. Et gevaldigt vingefang, langt større end de små brahminglenter som kredser ovre ved hotellet.

Efter en kop kaffe er det tid til morgentur i fiskerihavnen og en tur ud på den lange mole som udgør den ene arm af indsejlingen til Trankebars fiskerihavn. Der er efterhånden kommet mange af de store trawlere, som ligger i flere lag uden på hinanden ved kajen til auktionshallen. I går fik vi fortalt, at mange både fra de omkringliggende havne lander deres fangst i Trankebar – nok fordi man har nye og gode faciliteter og gode tilkørselsforhold . Meget af fangsten går uden om auktionen. Lastbiler kommer direkte til skibene og får lastet fangsten.

Klokken er nu ved at være 8.30. I dag håber vi at modtage det ny foreningsblad fra trykkeriet. Vi skulle gerne have et par blade med og hjem og resten sendes med post til medlemmerne i Danmark direkte fra Trankebar postkontor.

Jeg afventer et svar fra et dykkerfirma i Pondichery og en pris på at leje dykkerudstyr til nationalmuseets dykkerprojekt i februar.

I aften tager vi mod Chennai lufthavn med hjemrejse i morgen tidlig over Delhi og hjemkomst fredag aften i København.