Vi starter lige med en kasse. Dén på billedet.

Det er modelskibet fra Køge Modelbyggerlaug. “Elephanten”, som nu er tilbage ved den indiske kyst efter 400 år.

Som tidligere fortalt har modelskibsbyggerne i Køge foræret dette skib til Foreningen Trankebar, og deres formand, Kai Funch, sagde ja til at tage med på højskolen her i september og få skibet sat ind i en fin montre på Trankebar Maritime Museum.

Så langt, så godt. Han byggede en kasse rundt om skibet. Den målte 1.90 meter i længden. Intet problem.

Så kom højden: 1.62 meter. Dét var et problem. Kai Funch tog en sav med, og hos shippingfirmaet savede han 3 cm. af kassens sider. Nu var højden 1.59,1 meter, og det kunne lige godtages til transport med passagerfly.

Næste udfordring: Tolden i Indien. Kassen var med Emirates fra København via Dubai til Chennai, og ankom et døgn før højskolegruppen. Den var sendt som personlig gave fra Poul Petersen, Tommerup, til Poul Petersen, Trankebar. Vi lader vores formand fortælle selv, hvordan det gik i Chennai ved ankomst

“En lastbil ventede på mig og kørte til Chennai Cargo Terminal, hvor kassen med skibet skulle frigives og toldbehandles. Jeg havde forudset at det nok ville tage et par timer. Det tog lidt over 8 timer før vi havde fået frigivet kassen fra tolden. Jeg har før oplevet det indiske bureukrati, men det her var nok toppen af hvad jeg har oplevet. En farlig masse dokumenter, stempler og besøge diverse kontorer. Jeg vil tro, jeg har gået 15 km. fra jeg kom, til vi tog afsted med kassen. Godt at jeg selv tog afsted og tog den igennem systemet, ellers kunne der have gået flere uger og kostet en masse penge. Turen sydpå i en skramlende fragtbil tog også lang tid. Vi landede i Trankebar omkring midnat. En begivenhedsrig dag med en masse lærdom om det indiske fragtsystem.”

Nu står skibsmodellen trygt på Trankebar Maritime Museum og bliver sat ind i sin montre.

Og samtidigt er højskolen skudt i gang. Otte dage med fortællinger og udflugter ved Poul Petersen og Knud Helles.