Vagn Olsen
14/07/2025
Af Poul Petersen, medstifter af foreningen
”Lad os give Fort Dansborg en gang kalk”
Det var den vilde idé, jeg ringede rundt med i efteråret 2001. Jeg kontaktede Karin og Viggo Knudsen i Humble, og Bent Christensen i Vissenbjerg. Alle 3 folk, der ligesom jeg havde fået et forhold til den gamle, danske kolonitidsby i Indien.
Mit argument var, at hvis vi pyntede facaden på det gamle fort lidt, så ville det åbne folks – og verdens – øjne og måske kunne det give sponsorer til en totalrenovering af fortet. Desuden var kalk ikke dyrt og kunne da ikke gøre nogen skade.
Til min store glæde var alle med på ideen. Og så var det jo bare om at komme i gang!
Først skulle skepsis ryddes af vejen i Danmark. Det tog det meste af efteråret, og ved juletid var vi nået så langt, at vi havde en anbefaling fra den danske kulturminister, et venligt brev fra dronning Margrethe, en anbefaling fra Nationalmuseet i København – og kunstneren Bjørn Nørgaard som rådgiver.
Nu fulgte så den svære del – de indiske myndigheder. Hvordan ville vi blive opfattet? Som nyimperialister? Som skøre? Vi prøvede at forestille os, hvordan danskerne ville reagere, hvis 4 indere kom hertil og bad om lov til at give Kronborg en gang kalk!
I februar 2002 fik vi en aftale om et møde med Commissioner of Archaeology i delstaten Tamil Nadu (som Trankebar ligger i). Karin og Viggo Knudsen rejste til Indien som den delegation, der officielt skulle præsentere ønsket om at kalke Fort Dansborg. Det var noget af en opgave.
Efter halvanden måneds hårdt arbejde lykkedes det. Vi fik tilladelsen. Blot ikke til at kalke, men til at renovere en trediedel af fortets hovedbygning – den del, der i de første 150 år husede den danske guvernør.
Det var en stor dag. Jeg skrev til dronning Margrethe: ”Jeg har hermed den store glæde at kunne meddele Deres Majestæt, at vi nu efter 150 år igen har fået lov at rykke ind i kastellet Dansborg”. Jeg fik et stort ”tillykke” tilbage.
Men projektet var jo mere end bare kalk nu, så vi skød 100.000 kr. af vores egne penge ind. For vi skulle bare i gang. I begyndelsen af juli kom vi spændte til Indien og Trankebar. Og det var simpelthen mageløst, det syn der mødte os. Murere var ved at spartle vægge. Snedkere høvlede døre og vinduer i fineste Burma-teak og elektrikere var ved at montere lys både inde i guvernørboligen og udenfor i projektører, som skulle oplyse borgen ved aftenstid. 35 mand i fuld aktivitet, arbejdende i døgndrift for at blive færdige.
Søndag 14. juli oprandt den store dag: Indvielsen af nyrenoverede rum på Fort Dansborg. Optoget gik fra Landporten gennem Kongensgade til kastellet. Nok 500 mennesker fulgte med. Så blev det indiske flag hejst, nationalsangen sunget.
Og tænk, vi havde fået lov til at hejse Dannebrog, og Karin Knudsen fra Humble lod det glide til tops mens vi sang ”Der er et yndigt land”. Det var godt nok et stort øjeblik.
Ja, faktisk blev det mere end det, for det blev også startskuddet til den nystiftede Forening Trankebar, som i årene derpå fik flere opgave i Trankebar.
Allerede i 2003 fik vi lov til at forbedre museet Fort Dansborg. Det var et projekt, som Karin Knudsen kastede sig over, og den første udstilling med Karins plancher og guvernørlister stod klar i 2006.
I 2004 fik vi grønt lys til at renovere Nygade kirkegård. I første omgang var det nu mest muren omkring kirkegården, der trængte til genopbygning. Vi forhandlede med beboere, som havde bygget ulovligt indenfor den ødelagte mur, og derpå kunne vi opføre 300 meter kirkemur. Det beskæftigede mellem 35 og 50 mand i et par måneder. Gravstenene renoverede vi i samarbejde med Simon Rastén, en ung mand fra Nationalmuseet i København.
Tsunamien i julen 2004 ramte Trankebar hårdt. Mere end 600 mennesker omkom. Foreningen Trankebar lavede en indsamling i Danmark. Den indbragte 500.000 kr. En fond stillede samme beløb i udsigt. Vi spurgte det lokale samfund, hvad deres ønske var efter katastrofen. De sagde: Kystsikring.
En dansk ekspert lavede et oplæg sammen med murermester Bent Christensen, i august 2005 fik vi tilladelse, og i februar 2006 begyndte vi at lægge granitsten ud på en strækning fra Guldsmedgade til Masilamaninathar templet. Hver morgen i et par måneder kom der lastbiler med granit gennem Landporten, og de blev læsset af på stranden.
Samme år gennemførte vi et dykkerprojekt ud for Trankebar sammen med dykkeren Gert Normann fra Holstebro, som påviste, at der ligger forliste skibe og laster i Den bengalske Bugt. Vi håber stadig at kunne gennemføre et mere grundigt projekt om dette på et tidspunkt. Vi betalte for istandsættelse af 42 gamle træstole i Zionskirken, og på Nygade kirkegård fik vi jævnet arealet ud og fritlagt flere af gravstenene. En enkelt gravsten lå under en halv meter muld – det siger noget om, hvor forsømt kirkegården var.
Det hører også med, at vi i 2005 gav midler til en vandtankvogn, der kunne levere drikkevand til borgerne.
I 2010 åbnede Tranquebar Maritime Museum – læs mere om dette i den særskilte beretning under fanen ”Kulturcenter”. Vi gav nyt tag til bedehuset i missionæren Ziegenbalgs hus, og et par år senere modtog vi den 4. donation fra dronning Margrethe og prins Henriks Fond. Denne gang på 25.000 kr. til indretning af et håndbibliotek i vores Maritime Museum.
En stor milepæl blev nået i 2016, hvor vi efter MANGE forsøg lykkedes at leje Kommandantens Hus fra den Tamilske Evangeliske Kirke for en 10-årig periode. Vi har istandsat dette forsømte, historiske hus i flere omgange – sidst, men ikke mindst med genopbygningen af den delvist sammenfaldne fløj mod Dronningensgade. Det blev muligt takket være en arv fra Henning Tousted. Læs mere om dette enorme projekt under samme fane: ”Kulturcenter”
I kulturcentret har vi indrettet et film- og undervisningslokale. Her kan indiske skoleklasser komme og høre om deres bys fortid. Karin Knudsen tegnede, og Knud Helles skrev tekster, til et tegnehæfte, som vi udgav i 2022.Og i det hele taget er Det Dansk-Indiske Kulturcenter, som vi kalder det, nu vores faste holdepunkt i Trankebar.
Vi håber, vi kan fortsætte lejemålet mange år endnu.
En mail dumpede ind i postkassen, fra Lisbeth Mørup. Hun skrev: ”Har
Vores dansk-indiske kulturcenter med maritimt museum får mange besøgende. Det ligger også
Design Incogni.dk © All Rights Reserved.