Manden fra Caribien, der slog sig ned i Trankebar

Denne krønike om Isaac Hanson er stykket sammen af beretninger – og tilladelser – fra Torben Hanson og Harald Hess. Torben Hanson og Harald Hess´ hustru er og var efterkommere i slægten Hanson.

Stamfader til familien Hanson er Isaac Hanson, en eventyrlig skikkelse, der efter en stormfyldt tilværelse som skibskaptajn i de urolige kinesiske farvande slog sig ned som storhandelsmand i Trankebar, hvor hans fortjenester gjorde ham til en af Danmarks rigeste mænd.

Den 27. februar 1728 ankommer han til Trankebar, den lille danske koloni på Indiens østkyst, syd for Madras, og fra dette tidspunkt følges hans livsbane let gennem de officielle Trankebar dokumenter, der findes endnu. Men hvem han egentlig var, og hvorfra han stammede, er for os en gåde. Ganske vist oplyste Isaac Hanson selv ved sin ankomst til Trankebar, at han var “født på Sydlandet St. Domingo udi Amerika, værende på Fædrene Side af Dansk Attraktion”. Efter dette skulle han således være født (omkr. 1680) på øen St. Domingo, det nuværende Haiti i Mellemamerika, men det er klart, at man ikke der har mulighed for at undersøge rigtigheden af hans oplysninger. At han påberåber sig en dansk afstamning, passer – som vi senere skal se – alt for godt i hans kram, da han søger om dansk indfødsret, til at man behøver fæste lid dertil.

Skibet Santa Maria

Om Isaac Hanson, der i 1728 ikke kunne et ord dansk, men som talte portugisisk og som hele livet var katolik, virkelig var af dansk, engelsk eller måske endda portugisisk eller spansk afstamning, ved vi ikke.

Derimod vides, at han efter en tid som sømand rundt om på havene boede en tid i Madras i Indien som handelsmand. Han dannede her i 1723 sammen med en spanier, Don Thomas Gusman, og en portugiser, Francisco Mendes Pereira, et handelskompagni og købte et stort skib, Santa Maria, af hvilket Hanson ejede halvdelen og de to andre hver en fjerdedel.

Hanson var kaptajn på skibet, der iflg. lønningslisten var bemandet med 50 mand og armeret med flere 8-punds kanoner. De drev handel på Manila (hvor spanieren fratrådte), Macao, Batavia, Canton m.v. Ganske dygtige til handel må de have været, thi i de tider var handelen derude meget vanskelig. Snydt blev der overalt og bestikkelse hørte til dagens orden. Alene at holde rede på det meget indviklede pengevæsen må have været svært, idet der regnedes i mange forskellige slags penge.

Og foruden mønter måtte man modtage checks – obligationer eller forskrivninger – betalbare hos de forskellige købmænd; et tvivlsomt betalingsmiddel i disse svindlertider. Kunne man ikke få dem indfriet, tog man ganske roligt repressalier. Derom beretter Hanson (for rettens skranke og uden at nogen finder det mærkeligt), at han på følgende måde får indfriet en obligation, som en kineser ikke kunne eller ville betale:

“Da et kinesisk fartøj passerede Bantastrædet, blev vor styrmand beordret til at borde det og fordre af kaptajn Lim Gigwam en sum på 2694 Thail imod at udlevere ham en obligation, som Ong Puia Olly Elly Coqva, købmand på Cantam, ikke ville indfri. Da han ikke frivilligt ville udlevere pengene, blev disse efter Hansons instruks taget med magt.”

I Batavia (i dag Jakarta) udlejede de i 1725 skibet for 2 år til et par kinesere, men da disse ikke betalte, overtoges skibet igen og “for at søge repressalier for deres resterende krav” udplyndredes adskillige kinesiske fartøjer i Bantastrædet, og de fik på denne måde “med god og onde” 33.500 perdou (ostindisk møntfod).

Efter denne udplyndring af kineserne besluttede de to kompagnoner sig til at lægge op og leve af handel i land. På hjemrejsen måtte portugiseren gå til køjs med vattersot, og han dør den 31. januar 1728, mens de passerer Malakkastrædet.

Til Trankebar

I stedet for som påtænkt at vende tilbage til Madras besluttede Hanson sig til at gå til den lille danske koloni, Trankebar. Og fra nu af kan vi i de officielle Trankebardokumenter følge Isaac Hanson lige fra den dag, da han med sit skib Santa Maria, der i øvrigt tonede engelsk flag, ankrede op i Trankebars havn.

Her meldte han sig til kommandant Rasmus Hansen Attrup og begærede sit skib sat under den danske konges beskyttelse, idet han henviste til sin danske herkomst. Man tager med stor glæde imod denne “Engelske Søe-Captain”, som man betegner ham, thi dels medfører han en stor formue, dels har man hårdt brug for hans skib, da kompagniet netop havde måttet skille sig af med sit gamle skib Gyldenløve. Man købte derfor Hansons skib, der nu fik navnet Fredericus Quartus. Sammen med skibet fulgte dets last og der blev også råd til nogle nye 8 punds kanoner.

Hanson angav følgende grunde for at han nu ønskede at tage ophold i Trankebar, dels havde han lånt penge og fået varer i kommission på Manila, men havde mistet disse på grund af forlis, hvorfor hans kreditorer sikkert ville kræve ham i Madras, dels var han kommet i unåde hos englænderne her for hans udplyndring af kineserne, og endelig var han også bange for at skulle betale sin afdøde kompagnons gæld – og der var endda noget med en obligation, som Hanson svor ikke var undertegnet. Der var således gode grunde for Hanson til at søge ly i Trankebar.

Gouvernementet indberetter om Isaac Hanson:

“Hand for sin Persohn har begivet sig efter sit skibs afhendelse til et roligt levned her i Byen og sat sig Boe-fast. Hand er en douce og stille Mand, og for Stedet gavnlig med de midler hand eyer.”

Fra Madras søgte englænderne at få Hanson til at betale, men det var tydeligt, at han blev hjulpet af danskerne. Kontoret i København blev forsigtigt spurgt, om man havde hjulpet Hanson “ud over Loven”, men myndighederne i Trankebar siger god for de foretagne dispositioner. Dog kom der snart nye vanskeligheder, denne gang fra hans afdøde kompagnons broder, Lucas da Crava Costa, der var katolsk præst nær Madras. Denne, der følte sig bedraget for arven efter broderen, forfulgte i mange år Hanson med anmeldelser og processer.

I alle uregelmæssigheder blev Hanson frikendt, men skulle dog betale pateren en større sum, som kompagnonens bo havde til gode. Hanson slap dog også for dette. En pludselig meddelelse fra København, hvorved det gamle Oostindiske Kompagni omdannedes til Asiatisk Kompagni, bevirkede en ny retspraksis, hvorved alle appeller skulle behandles i København. Hanson var derfor ikke længe om at appellere, hvorefter pateren rasende opgav at forfølge sagen. At rejse til Danmark var for meget for ham; alene rejsen ville tage 2 år.

Under alt dette var Hanson vokset fast i det lille, danske samfund. Han betjente sig dog fortsat af det portugisiske sprog, ses det af retsdokumenter. Han blev hurtigt en stor forretningsmand. Allerede året efter sin ankomst giftede han sig i den protestantiske Zions Kirke med Ellen Christine Fischer. Hun var født i Trankebar omkring 1713 som datter af stykjunker Friderich Fischer. Denne var født i Danmark i 1682, men om hans herkomst vides intet. Han kom til Trankebar som konstabel, blev senere styrmand på Gyldenløve og derpå skipper på Fredericus Quartus. Han døde den 23. august 1760 og blev fuldt til graven af et anseligt følge.

Storkøbmand og skibsreder

Af Trankebars dokumenter ses, at Hanson var blevet en betydelig mand. Han var storkøbmand, bankier, skibsreder, og med i al handel. Var opkøber til kompagniet eller mellemmand mellem dette og de indfødte købmænd og havde eget skib i fast fart til Madras. Han blev hurtigt en pengefyrste, der af og til måtte forstrække myndighederne med lån og til gengæld fik monopoler på handelen med tobak, betel og andre ting.

Han indrettede sig bolig i den lille by Kottupaleiam, en fjerdingsvej uden for Trankebar, hvor han ved floden havde en ejendom, stor og rummelig med plads til den store gæstfrihed og det meget selskabelige liv han førte. Som sømand var han anset som ekspert, hans søkort over de farlige farvande var ligefrem berømte, og han var en slags skønsmand i sager, der angik søfarten. Isaac Hanson og hustru havde 7 børn, hvoraf kun 3 overlevede, deriblandt David Isaac Hanson(født 1733), vores forfader.

Omkring 1740 begyndte hos Hanson den sygdom, som skulle ødelægge resten af hans liv og føre til hans død. Det var den såkaldte “rystesyge”, Paralysis agitans, der begyndte med rysten af hænder og arme og breder sig til hele legemet. Han tog nu den store beslutning at rejse til Europa for at gennemgå en kur for sin lidelse.

Han indsendte derfor den 10. december 1742 – som man måtte i de tider – en ansøgning om rejsetilladelse til kommandanten i Trankebar. To dage senere blev den bevilget.

31. januar 1743 gik Hanson om bord i skibet Princesse Charlotte Amalie, ledsaget af sin søn, den 10-årige David, svigerfaderesn  søn Christian samt en sort tjenerdreng, Florentin Hanson. Efter rejsen rundt om Kap Det Gode Håb når de København i august. er boede de nær Trianglen og førte større hus, og her afviklede Hanson sine forretninger  med det Asiatiske Kompagni. Han forsøgte forgæves at oprette et testamente, væsentligt til fordel for sønnen David.

For at søge helbredelse rejste Hanson i maj 1744 til den tyske kurby, Aachen, ledsaget af sønnen David, den sorte tjenerdreng og sin gode ven, skibsassistent Charles Kersting. Dog al behandling var forgæves. Isaac Hanson døde 8. oktober 1744 og blev begravet i Aachen, muligvis på den evangeliske kirkegård.

Hanson havde i sit testamente bestemt, at en mr. Meyer i Trankebar skulle have 100 rigsdaler “for den omsorg og umage, han haver for min hustru udi min fraværelse”. Denne mr. Meyer sørgede åbenbart godt for Hansons enke, for i 1746 giftede hun sig med overkøbmand Peter Hendrich Meyer, der i 1759 blev udnævnt til guvernør i Trankebar, men døde samme år. Fru Ellen døde 22. juli 1771 og begravedes i familiens murede begravelse på Trankebars gamle kirkegård.

I ægteskabet fik Isaac Hanson og Ellen Christine Fischer 7 børn.
3 sønner og 4 døtre.
4 døde som små.
De, der overlevede, var:

1. David Isaac Hanson 10/2 1733 – 3/11 1797
Han blev Stabskaptajn ved Oldenburgske Regiment, og senere Pakhusforvalter;
gift 2/2 1765 med Frederikke Louise Ingwersen 26/4 1743 – 21/8 1811. 10 Børn.

2. Anna Abigael Hanson 173? – 18/9 1762.
Gift 1.Gang 7/12 1751 med Rudolph Nicolay Panck 1716 – 24/3 1756
Underbogholder i Trankebar.
Gift 2. Gang 5/7 1758 med Johan Friderich Götling 9/11 1729 – 24/5 1776
Kaptajn ved Hæren i Trankebar 1+2 Børn.

3. Johanne Anna Christine Hanson 173? – 4/8 1758.
Gift 4/2 1754 med Hans Helmuth Castonier 19/2 1722 – 14/2 1761.
Major og Chef for Tropperne i Trankebar. 2 Børn.