En mail dumpede ind i postkassen, fra Lisbeth Mørup.

Hun skrev:

”Har lige stiftet bekendtskab med jeres forening.

Vil gerne dele med jer, at jeg via min far har arvet en kirkebøsse, der stammer fra Trankebar.”

Henvendelser som denne er vi meget glade for – og her følger historien om kirkebøssen.

Peter Mørup gjorde i februar 1974 tjeneste som politimand ved FNs fredsbevarende styrke på Cypern. En tidlig eftermiddag viste han en yngre kollega rundt i Nicosia, og i en tyrkisk butik faldt de over et klenodie, der lignede en sparebøsse – og en indgravering, der mindede om dansk.

Butikken blev passet af en smuk, ung kvinde, måske 25 år, med meget langt og blond, løsthængende hår. Hun forlangte 5 cypriotiske pund for sparebøssen. Den havde to bibeltekster indgraveret:

”Eders tale schall vere ia ianie nie hvad der er offver det er af vnd.

Du skalt icke tage Herren din Guds navn forfenghic”

Nu var Peter Mørup ikke i tvivl om, at det var en dansk kirkebøsse, og hans ildhu smittede sikkert af på ekspedienten, som nu ikke ville sælge. Hun fortalte, at hun var datter af danske emigranter i Canada, og at hun havde købt kirkebøssen i New Delhi.

Det blev en besættelse for Peter Mørup at erhverve kirkebøssen, og en måneds tid senere indvilligede ejeren i at sælge. Dog nu for 25 cypriotiske pund. Og hun var urokkelig, så det blev også den endelige pris, inden Mørup kunne forlade butikken med kirkebøssen i sin dokumentmappe.

Hjemme i Danmark kontaktede han en bekendt på Tøjhusmuseet, som svarede via brev:

”Der har du virkelig været heldig. De kloge hoveder på Nationalmuseet har sagt, at der er tale om en helt igennem ægte, dansk kirkebøsse fra cirka 1640.”

Nationalmuseet var af den opfattelse, at den måtte stamme fra Trankebar. Den har altså gjort rejsen Danmark – Trankebar – New Delhi – Cypern – Danmark.

Fortællingen er et uddrag af en artikel i Vendsyssel Aarbog 1981.