Nyt: Højskole i september 2026

Igen i år arrangerer Poul Petersen og Knud Helles højskole i Trankebar.

Den finder sted i dagene 21. september – 1. oktober

Højskolen indbefatter et par timers daglig undervisning, rundvisninger, ekskursioner og møder med repræsentanter for lokale grupper i Trankebar og omegn. Opholdet giver indsigt i Trankebars historie, men også nutidens Indien, som det opleves i en lille by langs kysten i det sydlige Indien. Samtidigt er der lejlighed til at høre om marinearkæologi, for højskolen falder sammen med, at et dykkerhold fra Nationalmuseets nye center for marinearkæologi afsøger havbunden efter rester af skibet “Øresund”, som sank i 1620.

Læs mere om rejsen under fanebladet højskole her på siden.