Ove Gjedde
Født 17/12 1594, Tommerup, Skåne
Død 19/12 1660, København
Hans sarkofag står i Roskilde domkirke.
Ove Gjedde var ikke officielt guvernør i Trankebar, men det var ham, der stod i spidsen for den ekspedition, som lavede en aftale med kongen af Tanjore om at overtage fiskerlandsbyen Tarangambadi.
Gjedde gik på Sorø Adelige Skole og studerede ved flere universiteter i Tyskland i perioden 1612-1614. Han vendte hjem i 1616 og fik en stilling i Danske Kancelli, men allerede i 1618 fik han ny kommando: Ekspeditionen til Indien.
Ostindisk Kompagni
Det Ostindiske Kompagni var oprettet i 1616 med en aktiekapital på 188.000 rigsdaler, og af denne sum indskød kongen selv de 16.700. Lovgrundlaget var et åbent brev af 16/3 1616. En del af incitamentet til at begynde at handle på Østen kom fra hollændere, som var kommet til Danmark med fortællinger om mulighederne for gevinst: I 1615 kom Jan de Willem og Hermann Rosenkrantz, og i 1617 var det Marchelis Boshouwer = Marchelis Michielsz Boschouver, der kaldte sig selv prins af Migomme (= Negombo, geheimeråd til den ceylonesiske kejser, Senarat Adassin).
Det viste sig senere, at Boshouwer havde pyntet vældigt på sin indflydelse, men da han døde, før dét blev klart, kom han aldrig til at stå til regnskab for sine overdrivelser.
For at få gang i Kompagniets handel blev Ove Gjedde i 1618, da han var 24 år og uden særlig søerfaring, sendt på en ekspedition til Indien af kong Christian IV. Formålet var at oprette handelsforbindelse med Indien og få etableret en dansk koloni på stedet.
Gjeddes flagskib var ELEPHANTEN på 500 tons, og derudover bestod flåden af orlogsskibet FLØJTEN, skibet DAVID på 400 tons, hvor Boshouwer var om bord, og to
koffardiskibe, CHRISTIAN og KIØBENHAVN (= KIØBENHAFFN) på hhv. 16 og 27 kanoner. Begge orlogsskibe var tidligere priser taget fra svenskerne under Kalmarkrigen. ELEPHANTENS oprindelige navn var MALKEPIGEN, men det blev udskiftet med det noget mere imponerende navn. DAVIDs oprindelige navn havde været LYBSKE DAVID, og her slettede man fornavnet.
Den 25. oktober 1618 fik Peder Nielsen søpas som kaptajn for ELEPHANTEN og Niels Rosenkrans som kaptajn for DAVID. Tilsammen kunne skibene laste omkring 1.000 tons. På udturen var lastrummene dog ikke fyldte, idet man efter Boshouwers forklaringer ville få 85.000 rigsdaler fra kejseren på Ceylon for det ene skib og dets udrustning, nemlig DAVID, så man medbragte kun billigt handelsgods og brændevin. Resten af returladningen kunne man købe for kejserens penge.
Som fortrop blev jagten ØRESUND sendt af sted fra Kronborg 16. august 1618. Dens fører var Roland Crappé, der af egne midler havde indskudt 7.185 rigsdaler i Kompagniet [H&S Årbog 1988 side87]. Han skulle forberede kejseren på hovedstyrkens fremkomst. Selve hovedstyrkens afgang blev først i november 1618.
Ekspeditionen
Rejsen ud til Indien blev meget besværlig, og man nåede først frem til Ceylon i 1620. Først og fremmest havde man slet ikke styr på skørbugen, der kraftigt decimerede besætningen allerede inden flåden nåede Kap Det Gode Håb. 100 dødemænd var da kastet overbord, for så vidt oplysningen i ”Fra Sejl til Diesel”, mens det i ”Fjernt fra Danmark” står endnu værre til, for i den kilde har de lempet 200 mand over siden, mens der er 240 døde i ”Vore gamle Tropekolonier”.
Efter ankomsten til Sydafrika i juli 1619 – efter syv måneders sejlads – blev de overlevende sat i land for vitaminfodring.
Sejladsens gennemførelse var heller ikke let. Der eksisterede ingen gode kort. Selv om hollændere spanier og portugisere havde opmålt, hvor de var kommet frem
under deres opdagelsesrejser, så havde de ikke offentliggjort noget af navigatorisk betydning. Kompassernes misvisningsforandring var ukendt for
navigatørerne, og observationerne skulle foretages med jakobsstaven eller daviskvadranten, og længden kunne de ikke fastslå, da kronometre ikke var opfundet og
beregninger ved hjælp af månen ikke var hver mands kost.
Den 16. maj 1620 ankom flåden til Ceylons østkyst ved Batticaloa på ca. 7° 40′ N bredde. Fyrsten Senarat Adassin var vanskelig at forhandle med, men det lykkedes at få overladt en station på Trinkonomalé, der ligger omkring en grad nordligere end Battocaloa. Aftalen blev underskrevet 22. august 1620.
Fra Ceylon fortsattes rejsen den 7. september til Indiens østkyst. Herfra havde Roland Crappé, der var ankommet til Ceylon i december 1619, men i mellemtiden ved nogle kampe mod portugiserne havde mistet sit skib, meddelt Gjedde, at der var mulighed for en aftale med fyrsten i Tanjore.
Tanjore var et len under kongeriget Vijayanagar, der dækkede den sydlige del af den Indiske Halvø. Tanjorenayken havde gjort oprør og var interesseret i støtte
fra mulige koloniriger til at sikre sin fortsatte eksistens. Efter lang tids forhandling blev der sluttet en aftale med fyrsten, Nayak Ragnato, den 19. november. Nu kunne danskerne oprette fort og handelsstation i Tarangambadi ved et floddelta; stedet kom på dansk til at hedde Trankebar.
Gjedde var ankommet til Trankebar den 13. september 1620 og gik den 7. december i gang med at bygge fortet Dansborg. Roland Crappé blev i kolonien og beholdt
til sit brug skibene KIØBENHAVN og PATIENTIA, der var en prise taget fra franske kapere ved Kap Verde på udturen. Ved samme lejlighed havde man erobret skibet JAGEREN. Sørøverne fra de kaprede skibe havde man fordelt mellem de øvrige skibe i flåden, der altid manglende ny tilgang af levende sømænd.
Da rejsens formål således var delvis lykkedes, begyndte Ove Gjedde hjemturen den 1. juli 1621. Forinden var Henrik Hess blev kommandant over Dansborg. På Ceylon måtte Gjedde konstatere, at CHRISTIAN var sunket med alt udstyr, og der var ingen mulighed for at bjærge skibet. DAVID var i mellemtiden uden ordre selv begyndt
hjemrejsen. Gjedde fortsatte derfor rejsen hjem med ELEPHANTEN, og ekspeditionens rester nåede til Norge i februar 1622. De anløb Kobbervigen på Karmø, hvorfra Gjedde selv rejste over land til København, hvortil han ankom den 4. marts 1622. Han var efterfølgende skuffet over manglen på anerkendelse fra Ostindisk Kompagnis side.
Efter hjemkomsten
Efter ekspeditionen blev Gjedde udnævnt til lensmand i Brunla og Numedaleni Norge, og han blev inspektør ved Kongsberg Sølvmine i Norge og forestodopbygningen af minedriften. Han var sammen med kongen og statholder Jens Juelparthaver i foretagendet med hver en fjerdedel og havde også ved siden afinteresser i jernværker i Norge. Gjedde byttede senere sit len ud med Tønsberg i 1637 og med Bratsberg Len i 1640. Han var også chef for det norske galejkorpsog fra 1641 var han chef for Akerhusregimentet.
Under Torstenson-fejden med Sverige i 1643-1645 brugte kongen ham som flådeofficer,fra 1. januar 1644 med rang af admiral. Gjedde førte fra marts 1644 orlogsskibet
NORSKE LØVE med 70 mand. Sammen med resten af kystdefensionsflåden sejlede dei årets løb rundt i Skagerak og Kattegat og blokerede flere gange Göteborg.
Senere på året skiftede Gjedde flagskibet ud med PHØNIX og senere igen med DENGRAA ULV [H&S Årbog 1948 p.119].
Fra marts 1645 blev Gjedde rigsadmiral og rigsråd. De sidstnævnte udnævnelser menes at være sket på anbefaling af den norske statholder, Hannibal Sehested.
Som rigsadmiral ledede Ove Gjedde i maj 1645 et togt mod Göteborg, der skulle blokeres. De stod Sundet ud den 16/. maj og løb straks ind i en voldsom storm.
Rigsadmiralen var på rejsen om bord på SANCTE SOPHIA, der ved ankomsten til skærgården ved Vinga ankrede for tre ankre, men drev for dem og gik på grund og
forliste med al udrustning og alle kanoner. Tre dage efter var flåden tilbage i København.
Denne hændelse gjorde kong Christian olm, men der kom aldrig nogen afslutning på sagen, hvor kongen havde krævet Gjedde for tabet på 70.000 rigsdaler. Gjedde kom dog ikke til søs igen det år – han blev sat til at afregne afgående søofficerer og andet bogholderiarbejde Måske var det på grund af et brækket ben, han havde fået under forliset.
Under og efter krigen førte han en noget urolig tilværelse med skiftende len og godser, bl.a. Jungshoved på Sjælland og Herrevadskloster i Skåne, men hans helbred var ikke længere stærkt, og i 1648 blev han alvorligt syg og måtte afgå som flådechef. I stedet blev han udnævnt til lensmand i Hälsingborg. Denne post blev dog af kort varighed, for Skåne blev annekteret af Sverige ved freden i 1658, og da Gjedde ikke flyttede til Vestdanmark, men blev boende, så blev han senere på året sat i fængsel i Hälsingborg Slot og derefter i Malmö, og først i 1660 blev han udvekslet med svenske borgere i dansk fangenskab.
I slutningen af året døde Ove Gjedde, to dage efter sin 66-års fødselsdag.
Trankebar var dansk til den første Galatheaekspedition ankom i 1845, hvor Dannebrog blev strøget, og kolonien overgik til englænderne gennem East India Company.
Privat: Den 1. september 1622 blev Ove Gjedde på Kronborg gift med Dorthe Knudsdatter Urne, født. marts7. juli 1600 og død 1/. september 1667 på Kronborg. De fik datteren Dorte Gjedde 23. marts 1625, sønnen Brorstrup Gjedde (opkaldt efter farfaren), der blev direktør ved sølvminen, samt sønnen Frederik Eiler Gjedde, 1641-1717.