Peter Hansen
Guvernør 16. oktober 1841 – 7. november 1845
Født 27. november 1798 i Aalborg. Død 1. september 1880.
Peter Hansen gjorde sin juridiske eksamen færdig i 1825. Han arbejdede ved Rentekammerets Danske Kancelli, men allerede i 1826, nærmere bestemt 14. juli, sejlede han mod den danske handelsstation Trankebar, hvor han i 1828 blev kongelig kasserer.
Johan Rehling tog sig af Peter Hansen da han kom til Dansborg. Han fik til huse i et hus, der lå bagved Dansborg. Kunne det være det store hus, som lå der hvor vandtårnene er??
Han havde travlt med at være i retten hver dag, Og til tider, som dommer i stedet for Rehling. I 1831 blev han kirkeværge og fattigforstander og fra 1833 anden regeringsråd, guvernementssekretær, overformynder og notarius publicus i Trankebar. I 1834 blev han første regeringsråd, justitiarius og skifteforvalter. I 1838 blev han chef for Frederiksnagore og blev i 1841 udnævnt til guvernør i Dansk Ostindien.
I 1845 blev det hans lod at overlade Trankebar til englænderne. Peter Hansen var derfor den sidste guvernør i Trankebar
Peter Hansen fortalte, at det var svært at være embedsmand i Trankebar. Lønnen var 300 rupee om året. Engelske embedsmænd fik 300 rupee – om måneden – i løn. Derfor drev mange embedsmænd handel, og det kunne knibe med loyaliteten.
Læg dertil, at arbejdsdagen var lang. Det tropiske klima en stor belastning. Men i 1828 møder han den smukke Harriet hos guvernør Brinck-Seidelin. Han skriver senere:
Alle mænd i Trankebar kiggede efter denne smukke pige. Men jeg vandt hendes hjerte.
Han forloves med Harriet Smyth 31. august 1830, og gift samme aften. Hun var 15 år. De blev gift i Zionkirken.
Børn:
Født 5. juni 1830 Christine Charlotte Hansen (1830-1895)
Født 25. august 1831 Thomas Smyth Hansen (1831-1857)
Født 20. december 1833 Emily Harriet Hansen
1835 Fanny Marie Hansen
1838 Agnes Petrine Hansen
1841 Peter Guillamore Hansen
1842 Caroline Amalie Hansen
Født 21. august 1843: Harry Benoni Hansen
På et tidspunkt rejser hele familien til Senapore. Harriet kommer tilbage 1842. På deres 14 år bryllupsdag 31. august 1843 dør hun i barsel med en dreng. Hun blev 29 år. Drengen dør ni mdr. efter og bliver indsat i moderens grav ved Zionkirken.
Etter overleveringen af kolonien til englænderne rejste han på opgave for den danske regering til Kina hvor han oprettede flere danske konsulater. I 1846 vendte han tilbage til København og blev året efter afskediget som guvernør med venteløn. I 1848 blev han som regeringskommissær og midlertidig guvernør sendt til Dansk Vestindien i forbindelse med et slaveoprør i kolonien. Han blev i 1851 afløst af Hans Ditmar Frederik Feddersen.
I 1854 lod han sig opstille til valg i Aalborg. I de følgende seks og et halvt år var han Aalborgs repræsentant på tinge. 62 år gammel forlod han i 1861 rigsdagsarbejdet.
Den 1. september 1880 døde han i Vedbæk, 82 år gammel.
Kilder: Verner Madsen: En dansk Koloniembedsmands historie.
Uddrag af bog om Peter Hansen:
”Vrissen og ærgerlig kan man da let bliver i dette forbandet hul.”
Hele den europæiske menneskerace seer ud som en forsamling reconvales centre i et hospital og som de var forpligtet til at æde et vist qvantum fårekyllinger om dagen.
Fruenzimmerne er uvidende og uopdragne. De har hoffærdige manerer, som om hver af dem var en prinsesse, troen som svinet, at alting er til for deres skyld, kan ikke tale andet end lidt malabarsk, er grå i huden, uden opdrageligt blod i årene, sidder som skrædderne med benene over kors under sig, tygger betel, holder sladreklub med deres sorte aga’er om næstens fejl. Der er kun få undtagelser. Dø kan man ikke herovre, her går nogle nytteløse stabudser og tæver på deres pensioner.”