Roland Crappe 

Kommandant Dansborg 1621 – 1622. 

Kom fra fattig, hollandsk slægt. Levede endnu i november 1642, men omtales som død den 15. april 1645.

Roland Crappe gjorde i sin ungdom 5 rejser til Indien, først som kahytsdreng, senere som skibsassistent og skibskøbmand. Kom til København og var en af de fremmede købmænd, som ivrigt virkede for oprettelse af et Dansk Ostindisk Kompani. (se side 13 i De dansk-ostindiske kompagniers historie af Kay Larsen).

 Blev ” købmand” på Ostindisk Kompagnis skib ” Øresund”, der forud for Ove Gieddes flåde forlod København 18 august 1618.

Den 14. december 1620 blev Roland Crappe ansat i Indien af Ove Giedde som visitatør og direktør for Kompagniets etat i Indien og aflagde ed samme dag. Der kom dog til stadighed strid mellem Crappe og Ove Giedde.  Samarbejdet med den unge, temmelig uerfarne mand blev for vanskeligt, og 10. februar 1621 forlod Crappe opirret Dansborg og tilskrev Giedde, at han måtte se sig om efter en anden visitatør. Giedde lod “Elefantens” skipper og adrigarens folk bringe ham tilbage – og det kom til et forlig.

Giedde hjemgik den 13. februar 1621 fra Coromandelkysten, og den 1. juni fra Ceylon. Crappe var nu øverstkommanderende. Han hjemgik året efter, i 1622, med “Køibenhavn”, som medbragte stor ladning Peber.

Den 25. marts 1623 blev han udnævnt i København til general og Commendant i Ostindien, såvel Dansborg som alle steder, hvor “vore undersåtter den ostindiske handel haffuer planted och begyndt på eller hereffter kunde begyndis”

Samme år den 27. marts, rejste han igen ud med “Perlen”, ledsaget af “Jupiter”, og kom til Dansborg den 14. marts 1624. Modtages på stranden (Dansholmen) de 15 af embedsmændene, Talliarerne og alle Tempelpigerne; Bajadererne ledsagede ham til Fæstningsporten med deres Baldor i spidsen. Da han betrådte Dansborgs grund, drønede 9 kanonskud, og Garnisonen, som var opstillet i gården, afgav salver.

Crappe overtog straks styret efter overkøbmand Christian Mohlen. Byen var belejret af Naiken af Tanjores feltherre Calicut, der imidlertid begyndte fredsforhandling, så snart Crappe var ankommet. Nogen tid efter gik Crappe som gesandt til Naiken af Tanjore, medbringende to nye kobberkanoner, prydede med 7 støbte, menneskelige figurer, et maleri af kong Christian IV og meget mere. Gaverne gengældtes med lignende til en værdi af ca. 100000 rigadaler. Skylden for uenigheden blev skudt på Christopher van der Mohlen, ved dennes gesandtskabsrejse lykkedes det ham at spærre englænderne ude fra Tanjore (læs Jon Olafsons erindringer side 118-120)

Roland Crappe blev adlet 26.april 1635 og kaldte sig derefter Crappé. Fratrådte styrelsen 9.nov. 1636, og hjemgik med “St. Anna” med hvilket han nåede København 4. november 1637. Lå i stadig strid med direktionen. men udnævnes selv til medlem af denne i 1639 af Kongen – dog “under Revision”

Fik i 1639 ” bevis på det ved stranden liggende indianske hus”

Roland Crappé var ugift.