Morgenvagten på museet på Fort Dansborg i Trankebar fik sig en overraskelse forleden morgen. Museet har 2 sværd fra 1700-tallet, det ene med skarp æg, det andet med sløv. Men denne morgen var sværdet med den skarpe æg forsvundet. Stjålet i nattens løb.
Det er blevet en stor historie i den lille by, som var handelsstation for Danmark i årene 1620-1845. Politiet har studeret CCTV og indsat snifferhunde i jagten på sværdet, og vores kontakt i Trankebar, Merinal, fortæller, at historien fylder meget i de lokale medier.
Den fylder også i danske medier. På DR P1 tog eftermiddagsprogrammet “Hvem har piratkopieret hele Spotify” nyheden op og interviewede formand Poul Petersen.
Indslaget kan høres på dette link.
Gå frem til tiden 47:55, her begynder indslaget.
Vi håber, politiet hurtigt finder frem til de skyldige, så sværdet kan komme tilbage på sin rette plads.